Thomas Rosenberg og Jacob Christoffer Pedersen

UVIS – LEDELSE MELLEM KAOS OG KONTROL

UVIS - LEDELSE MELLEM KAOS OG KONTROL
August 2021, Dansk Psykologisk Forlag,

August 2021, Dansk Psykologisk Forlag,

Hvad gør man, når det uvisse ikke kan sættes på formel og regnes ud? Hvordan tager man uvisheden på sig og slipper trangen til altid at være i kontrol?

Vores nye bog er netop udkommet. Bogen er et anderledes bud på, hvordan man kan styrke evnen til at navigere i den kompleksitet og uvished, mange ledere og organisationer fornemmer – og særligt har fornemmet det sidste halvandet år.

Bogen er anmeldt i Jyllands-Posten med fem solide stjerner til følge. Blandt andet med ordene:  “En ny dansk ledelsesbog åbner for flere nye spørgsmål, end den giver svar, men på den gode måde”.

Bogen er skrevet af cand.psych., og partner, Thomas Rosenberg fra HR7 Erhvervspsykologi og Jacob Christoffer Pedersen fra konsulenthuset Incento. Ud af bogprojektet er i øvrigt også opstået et nyt initiativ: INTO THE GREY – som hjælper ledere og organisationer med at tilpasse sig en kompleks og uvis virkelighed.

Fra bagsideteksten

Tag med bogens forfattere ind i kompleksitetens skygger, når de assisteret af internationalt anerkendte forskere demonstrerer, hvordan ledere kan lære at navigere i en stadigt mere foranderlig verden. Undervejs udfoldes både teorier om kompleksitet og en række konkrete metoder til at udvikle en fleksibel ledelsespraksis, der i højere grad matcher kompleksiteten.

UVIS er ikke en traditionel ledelsesbog. Den udfordrer læseren med sin form ved at trække på film, litteratur, filosofi, musik samt performance- og billedkunst i en søgen efter supplerende tilgange til at forstå og arbejde med ledelse.

Bogen henvender sig til ledere, der ønsker at bevare handlekraften midt i uvisheden og skabe resultater i en uforudsigelig virkelighed, der aldrig står stille.

KØB BOGEN HER